Velkommen

Grundlovsdage

Fredericia CC byder cykelmotionister velkommen på grundlovsdag til motionsløbet Rands Fjord Rundt - et dansk svar på det belgiske løb ”Flandern Rundt” pga. af de mange små stigninger.

Der kan vælges mellem seks ruter på henholdsvis 17, 35, 70, 94, 135 og 187km. De er lagt i meget kuperet cykelterræn og bringer deltagerne rundt i den smukkeste natur i Trekantområdet. Der cykles mest på små veje uden den store trafik. Rytterne ledsages af motorcykler og førerbiler, og på de mest kritiske steder reguleres trafikken. Ruterne er generelt åbne for almindelig trafik, og derfor skal færdselsregler overholdes. Af sikkerhedsmæssige årsager kræver vi brug af cykelhjelm og TRI-styr er ikke tilladt.

Husk det er 'Dig og din cykel' grundlovsdag

Venlig hilsen

Fredericia Cycle Club / fredericiacc.dk

Samarbejdspartnere

Udtalelse fra Jutlander bank

"Vi er glade for at indgå et stærkt samarbejde med en klub, hvor hjulene kører hurtigt ligesom det gør i Jutlander Bank. Vi har fået en forrygende start og vil gerne bidrage og støtte til lokalsamfundet og de store kræfter der lægges i frivilligt arbejde."


Christian Jungmark, Afdelingsdirektør



Udtalelse fra Ørsted

Fredericia Cycle Club har indgået en samarbejdsaftale med Ørsted. Aftalen giver Fredericia Cycle Club mulighed for at planlægge et årligt motionsløb med fokus på et vel afviklet løb i gode rammer, en høj grad af sikkerhed samt god forplejning til deltagerne.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Fredericia Cycle Club om Rands Fjord Rundt. I Ørsted har vi stor fokus på at understøtte vore medarbejderes fysiske helbred, og Ørsted stiller altid med mange deltagere, såvel medarbejdere som deres familier.

Men løbet trækker også mange andre cykelmotionister til Fredericia og sætter på den måde byen på landkortet, ikke mindst takket være de lokale frivillige kræfter, der med deres indsats og engagement bidrager til at få så stort et event til at lykkes. Den indsats er utrolig værdsat.”


Hanne Blume, HR-direktør i Ørsted



 

Kort

Fantastisk dejlige ruter i Fredericia & Omegn!

Ruterne bringer deltagerne rundt i den smukkeste natur i Trekantområdet, og hver distance har en meget spændende og varieret rute.

(klik på kort for detaljer)

 

Resultater 2018

SPORTI stod for tilmelding og tidstagning.

Resultater 2018
 

Kontakt os